Lidt om at skabe sin egen verden

“Bildøren smækker og motoren starter. Det giver en næsten øjeblikkelig ro. Så er vi på vej! Det er vigtigt. Den sidste time har jeg skiftevis tjekket den blå IKEA-pose på spisebordet i stuen, der indeholder løbesko, løbetøj, foam roller og tusind andre små ting, som sikkert aldrig kommer i brug denne weekend, men som virkede uundværlige, da jeg pakkede. Jeg tager jakken af og stiller tasken ned ved siden af mig. Helt automatisk ”indretter” jeg mig på den trange plads på bagsædet af den røde Skoda. Det er en af mine favoritting ved at køre i bil, når man skal køre flere timer. Jeg kan godt lide at indrette mig på den begrænsede plads, som er i en bil. Det skal ikke misforståes, for det er faktisk en af de ting, som jeg godt kan lide ved at køre – nemlig at pladsen er lidt trang. Så finder jeg min flaske med vand frem og sætter den i holderen i bildøren. Jeg ligger min telefon i lommen på sædet foran mig. Jeg tager mine sko af. Jeg sætter min rygsæk ved siden af, hvor jeg har en bolle med Nutella og en proteinbar i. Så er jeg klar. Det handler om at skabe en ”lille verden” i den store verden. Det kan jeg godt lide. Så er der styr på tingene. Overblik. Tryghed. Det kan jeg også godt lide.”

Læs resten

Lidt om at være fandens bange

“Jeg er bange for mange ting. Jeg var bange for hunde, da jeg var barn. Jeg var bange for at snakke med de piger, som jeg vild med, da jeg var teenager. Jeg har været bange for at blive ensom. Jeg har været bange for at flyve. Jeg har været bange for angst-følelsen, der kan lamme kroppen, når man bliver bange. Bange for angsten. Jeg er bange for at fejle næste søndag. Jeg er bange for at skuffe mig selv. Jeg er bange for ikke at give mig fuldt ud. Jeg er bange for at løbe over evne og gå kold. Jeg er bange for at søge grænserne. Men det er nødvendigt! For mest af alt, er jeg bange for at stå det præcis samme sted som sidste år. Angsten for at stå stille skræmmer mig mere end noget andet. Derfor søger jeg grænserne.” Læs resten

Lidt om at spise kage i Slagelse

“Det er en underlig følelse, der rammer mig. Bag mig kan jeg høre Daniella og Claus, der står og snakker sammen. Jeg kan ikke høre, hvad de snakker om og det irriterer mig lidt. Imens løber jeg på løbebåndet. Min næse klør, men på grund af den iltmaske, som skal måle min udåndingsgasser, har jeg ikke mulighed for at klø mig på næsen. Det irriterer mig også. jeg løber 12 kilometer i timen. Det burde være let. Føles let. Det gør det ikke. Det irriterer mig i særdeleshed. Jeg synes, at det går alt for hurtigt og jeg føler mig unødigt forpustet. “Det burde simpelthen ikke være så hårdt”, tænker jeg. Inderst inde ved jeg godt, at det udelukkende er oppe i hovedet, at disse tanker foregår, men jeg begynder at forestille mig, at jeg træder ned fra båndet og tager iltmasken af imens jeg kigger over på Claus, der skal fortælle mig, at jeg er i historisk dårlig form. Det sker selvfølgelig ikke og 10 minutter senere stopper Claus båndet og jeg ved, at det er gået præcis, som jeg havde drømt om!”

Læs resten

Lidt om en historie om min vægt

“Jeg levede et normalt liv. Et normalt liv, der dog ikke var lykkeligt hele tiden. Den mad jeg spiste blev erstatningen for de ord, som jeg skulle have sagt. Som jeg burde have sagt. Det jeg spiste, blev samtidig mit følelsesmæssige kompas, hvor nålen viste min sindstilstand. Det blev en flugt fra det ansvar, som jeg burde have udvist overfor mine omgivelser. Mine nærmeste. Mig selv. Det blev et mønster, som jeg gentog igen og igen. Det blev et mønster, der endte med at blive en del af mig.” Læs resten

Lidt om en test af min form

“En portion havregrød og en drikkedunk med vand. Det er min faste morgenmad på dage som disse. Det spises mekanisk og uden nogen egentlig form for nydelse. Men jeg ved, at det fungerer for mig, så derfor holder jeg stædigt fast i det. Jeg kigger ud af vinduet imens jeg tager mine splitshorts på og min termotrøje. Dråber af regn løber langsomt ned af ruden. De forsvinder og nye kommer til. Lige i det øjeblik står jeg og overvejer, hvorfor jeg egentlig gider at gøre det her. Klokken er halv syv og jeg har mest af alt lyst til at ligge mig tilbage i sengen og sove indtil det tidspunkt, hvor min krop naturligt ville vække mig af søvnen. Det virker langt mere tillokkende end at sidde i en bil i halvanden time og løbe rundt om en sø i regnvejr.” Læs resten

Lidt om at have noget på hjerte

“Når jeg kigger ud af ruden, ser jeg kun genspejlingen af mit eget ansigt. Mørket og togets monotone lys brydes kortvarigt, da toget kører forbi en station med høj hastighed. Det tager nogle få sekunder – så ligger de bag os og vinduet er mørkt igen. På bordet foran mig står min computer. Der står og en tom drikkedunk, hvor det sidste indhold af den smoothie jeg drak til morgenmad har trukket lange røde streger ned i flasken. Jeg kan godt lide at køre med tog i Danmark. Jeg kan godt lide at se landskabet, der dukker frem og forsvinder igen.  Jeg kan godt lide den at opleve geografien fra et andet perspektiv. Se Gudenåen på en anden måde. Det er ligemeget om det regner eller sneer. Jeg synes det er smukt. Jeg kan især godt lide den måde, som togets vindue indrammer det hele på. Jeg kan bedst lide lange togture. Mange timer. Det er passagen, som jeg godt kan lide. At se det fra toget, der kører. Det er ikke nødvendigt at komme ud. Det er træls, når jeg er fremme. Det er trættende og så skal jeg forholde mig til alt muligt. I toget skal jeg ikke forholde mig til andet end at lade mig blive kørt igennem Danmark. Det kan jeg godt lide.”
Læs resten